Længe har vi gået med tanken om at bygge en båd i ædeltræ. Nu blev min kone begejstret for en italiensk sportsbåd i ferien. Da den originale Pedrazzini Vivale Veloce overstiger vores budget en smule, har vi besluttet os for i fællesskab at bygge Comtesse fra aero-naut.
Som et af de få firmaer beskæftiger aero-naut sig stadig med “ægte” modelbyggeri. Trods stigende efterspørgsel på færdigmodeller til lave priser, forbliver familievirksomheden, nu i 4. generation, tro mod grundlæggerens motto – MODELBYGGERI skrives med “stort”. Den traditionsrige virksomhed kunne i 2022 se tilbage på 100 succesfulde år.
ScaleMonkey kan desværre endnu ikke fremvise så lang en succeshistorie, men vi arbejder på det. Så lad os komme i gang med modelbyggeriet. Byggesættet til Comtesse blev hurtigt bestilt og også leveret rigtig hurtigt.
Jeg bryder mig ikke om brændemærkerne på laserskårne byggesæt, så først og fremmest skulle alle spanter, stringere og dæksunderlag slibes. Desuden har vi afgratet alle indvendige kanter, da det stadig er nemt at gøre på dette tidspunkt.
Nu gik vi i gang med selve samlingen. Delene passer fremragende sammen. Der var en lille unøjagtighed ved spante 13 til dæksunderlag 17. Dette fiksede vi med et lille stykke krydsfiner, som vi brugte som forstærkning, og derefter blev det hele limet grundigt med hvid lim.
Limningen af fribordene er hærdet, og vi er meget tilfredse med resultatet. Nu gælder det bunden af skibet. Delene passer formmæssigt rigtig godt på spanteskelettet. For at få en flot glideflade eller bagkant til vandet til sidst, har jeg slebet krydsfinerbunden præcist til glidefladen (del 16).
Derefter påførte vi ufortyndet hvid lim på spanteskelettet og rettet delene ind fra boven langs kølen og fikserede dem, som beskrevet i vejledningen. På vores båd ligger delene også optimalt på skelettet, kun ved spante 9, 10 og 11 er der en lille åbning. Dem har vi ikke presset sammen, men fylder dem i stedet med fortykket epoxyharpiks.
Til den slags arbejde bruger vi altid epoxyharpiks L og hærder L fra R&G, og efter behov bomuldsfibre eller thixotropi-middel. Det er ganske vist ikke den hurtigste harpiks, men den trænger dybt ind i træet og har en fremragende styrke, men også elasticitet.
Men lad os se det på denne måde… I modelbyggeri handler det IKKE om hastighed (altså under selve byggeriet), det er en hobby, og det er resultatet, der tæller.
Ja, som vi kort skrev i det forrige indlæg, er det harpikssystem, vi foretrækker, ikke ligefrem det hurtigste. Derfor er limningen af de enkelte spanter og skrogets inderside med tyktflydende harpiks en smule tidskrævende. Men det har også sin fordel; man opdager en del ting, der ikke er løst helt optimalt. Men mere om det senere …
Før vi stillede båden i de mest umulige positioner for at lade harpiksen hærde, fik vi naturligvis altid ordnet småting for at drive byggeriet lidt fremad. På den måde opstod skelettet til dæksopbygningen, og den bageste trappeopgang blev limet i. I de følgende dage fik vi formet den – “sikke et slibearbejde” – men indtil videre er vi meget tilfredse med resultatet.
Efter at vi nu har brugt dage på at smøre vores båd indvendigt med tyk harpiks, er der masser af tid til mindre opgaver ved siden af. Så vi har allerede forstærket hækken og fræset en del af de nødvendige udskæringer.
Nå, men nu til fremdriften. Den originale fra aero-naut “tja” fungerer måske, men det er ikke rigtig det, vi forestiller os til vores båd. Vi ville ikke være ScaleMonkey, hvis vi ikke lagde et ekstra lag på i forhold til teknikken, og netop derfor har vi valgt Gundert-akselanlægget. Disse er stift forbundet med motorerne, hvilket garanterer et perfekt løb og dermed en vibrationssvag rotation af akslerne. Til fremdriften har jeg fremstillet en motorholder i carbon med specielle beslag, så de senere nemt kan monteres og afmonteres. Det var noget af en hjernevrider at få alle vinklerne på plads, men det passer.
Akslerne i vores anlæg er 5 mm tykke og lejret med glide- og kuglelejer. Til propellerbeslaget bruger vi en 3/16 DogDrive.
Lignende ændringer bliver også foretaget på rorsystemet, for en 3 mm messingaksel … det kan ikke rigtig fungere. Her bruger jeg en 5 mm aksel med et rorblad i rustfrit stål. Denne kombination burde også sagtens kunne holde til en mere adræt sejlads i svingene.
Vores rorsystem er designet til meget kraftfulde servoer, som for eksempel KST BLS 359 WP eller KST CM3510MG V6.0. Disse to servoer fra KST er vandtætte og har en ydelse på henholdsvis 28 kgf.cm og 35 kgf.cm. Af den grund har vi besluttet at forstærke det originale servobræt fra aero-naut, så det ikke vrider sig. Til det formål blev der fræset en carbonplade, som limes sammen med det originale bræt. Dette servoboard kan I, ligesom rorsystemet, købe i vores shop.
Monteringen af servoboardet bør om muligt gøres før dæksbeklædningen; på den måde er der plads nok til at lave hullerne til de nye rorrør. Det er dog også muligt efterfølgende med en smule ekstra arbejde. Sammen med limningen af rorrørene i skroget har vi også indstøbt kølevandsindtagene til hastighedsregulatorerne i harpiks.
Nu hvor alt arbejdet på skroget er færdigt, kan vi endelig gå i gang med dækket. Det første og andet lag mahognifiner har vi, som beskrevet af aero-naut, limet på spanteskelettet med hvid lim. Den eneste afvigelse er, at vi ikke har malet noget med porefylder. Da hele båden efterfølgende bliver malet med Miposeal, er det ikke nødvendigt, og limningen holder bedre. Det andet lag er nu allerede blevet forseglet med Miposeal efter hærdning af den hvide lim, da vi vil lime det tredje lag mahogni på med harpiks. Det er efter min mening nødvendigt, da intarsia-arbejdet skal limes med 2-komponent lim, og man desuden får et – hvordan skal jeg sige det – et udligningslag.
Som beskrevet af aero-naut har vi lagt intarsia-stykkerne i det øverste lag og limet dem på undersiden med 2-komponent lim (vores harpiks). Da det hele i sidste ende skal være flot plant, har vi lagt husholdningsfilm over og tynget det hele godt ned med lodder, mens det hærdede. Sådan lod vi det tørre i en dags tid, og derefter limede vi det som nævnt på det andet lag med harpiks. Med et flot resultat, synes vi selv.
Vi vil også beklæde hækken med tre lag; der er jo mahogni nok tilovers. Til det formål blev spanteskelettet nu fordoblet, og derefter blev den resterende del af hækken lukket på samme måde som dækket.
Nu manglede vi bare at lime fenderlisterne på bovområdet samt sidelisterne, og så kan vi slibe hele båden og give den en første forsegling med vores epoxyharpiks HT 2.



Er din interesse vakt? Så gå videre til: del 2